Grejsdalens Begravelsesforretning

Historie

Bente Lorenzen startede Grejsdalens begravelsesforretning i 1994, på grejsdalsvej 254 i Vejle. I en nedlagt bankbygning og med en brugt Opel Commodore som rustvogn.

Som uddannet social pædagog og med rødder i bedemandsverdenen var Bente godt udrustet til at starte forretningen op. Bentes forældre drev Tønder begravelsesforretning hvor hun hjalp til helt fra gymnasietiden. Som første, yngste, selvstændige, kvindelige bedemand i danmark, tænkte hun at det blot skulle være et job til hende, men få år senere var der flere ansatte foruden Bentes ægtefælle Michael, der hjalp meget ved siden af jobbet osm politimand.

I 2011 købtre de grejsdalsvej 265 en VVS forretning med lejlighed ovenpå, og flyttede begravelsesforretningen overt på den anden side af vejen. Bygningern er blevet genindviet med helt nye lokaler i December 2022. Vi oplever allerede nu en stor lettelse i arbejdsgangen for personalet, men i høj grad en glæde og tryghed for alle der kommer i huset i disse lokaler.

Ombygningen indeholder en mindestue med udsigt ind i fredskov. Vi kan have afdøde her mellem dødstidspunktet og begravelsen/bisættelsen. I dag har vi 2 Mercedes rustvogne og kører ud fra Grejsdalen.

Vi har stedet her som base, men bliver brugt i et stort opland.

Pt består teamet af 3 udekørende bedemænd Leif Kramer, Kris Jennings og Bente Lorenzen. Michael Lorenzen som tager sig af kontordelen sammen med Maria Anderson og Søren Anderson, som også virker ude i marken. Mona Kunz er 10 timer om ugen og går til hånde når det brænder på og sørger for stedet altid ser godt ud.

Om os

Grejsdalens begravelsesforretning er ejet af Bente Lorenzen. Vi er pt 7 ansatte i firmaet. Vi har en flad ledelsesstruktur, med frihed under ansvar. Som personalegruppe har vi en følelse af at være et team, der skal have hverdagen til at glide, både på jobbet og i vores privat liv. Vi bor alle i nærområdet, så vi bliver mødt ved købmanden, i kirken, i fodboldklubben og lignende.

Vores motto er: mennesket først.

Vores styrke er, at lytte til dem der kommer her og med den rige erfaring vi alle sidder med, vil vi råde og vejlede på bedste vis, så ønsker kan opfyldes, samtidig med vi overholder love og regler indenfor området.

Vores base er på Grejsdalsvej 265 i Vejle. Vi kører ud herfra, har lager, garage, kontor og stillestue på samme sted. Det bevirker at vi sparer en del kørsel. Og at vi som personale gruppe ser hinanden hver dag. Vores hus er åbent for besgø og vi tager gerne imod konfirmander, sorggrupper, faggrupper og andre der måtte have interesse i vores arbejde. Desuden kommer flere og flere ind, for at få nedskrevet deres sidste vilje og evt. foretaget en opsparing til begravelsen via Elysium.

Med vores nyetablerede lokaler, har vi nu mulighed for at tilbyde familier et sted hvor der er ro og med højt til loftet og med tid til at tage af sted med sin afdøde kære.

Vi kan tilbyde alt fra designkister, til miljørigtige produkter i alle prisklasser. Vi samarbejder med de lokale, blomsterforretninger, stenhuggerier osv. Vi tænker kreativt og er ikke bange fort at handle alternativt.

Galleri

Grejsdalens begravelsesforretning
Bente Lorenzen

Indehaver Grejsdalens Begravelsesforretning

Certificeret

Grejsdalens Begravelsesforretning er DS9001 Certificeret

Skal vi hjælpe dig?

Ansatte

Grejsdalens begravelsesforretning
Bente Lorenzen

Indehaver og bedemand

vi har hørt sammen i 45 år, så vi er teamet der startede denne dejlige arbejdsplads, med kontakt ud til mange.

Jeg Bente har været bedemand i næsten 30 år – så er det en livsstil. Jeg holder meget af mit arbejde. At få lov til at følges med pårørende en kort tid, hvor dagene ofte flyder ind i hinanden.

Og mærke at min erfaring kan være til hjælp og støtte. Privat er vores familie vokset med børnebørn og dem ønsker jeg at dele tid med ellers er jeg aktiv i Soroptimist, en verdensomspændende organisation med taleret i FN, der ønsker at fremme vilkår for kvinder og børn i hele verden. Jeg bruger kirken i min dagligdag og forsøger at nyde øjeblikkene i livet.

Michael Lorenzen

Bedemand

vi har hørt sammen i 45 år, så vi er teamet der startede denne dejlige arbejdsplads, med kontakt ud til mange.

Jeg Bente har været bedemand i næsten 30 år – så er det en livsstil. Jeg holder meget af mit arbejde. At få lov til at følges med pårørende en kort tid, hvor dagene ofte flyder ind i hinanden.

Og mærke at min erfaring kan være til hjælp og støtte. Privat er vores familie vokset med børnebørn og dem ønsker jeg at dele tid med ellers er jeg aktiv i Soroptimist, en verdensomspændende organisation med taleret i FN, der ønsker at fremme vilkår for kvinder og børn i hele verden. Jeg bruger kirken i min dagligdag og forsøger at nyde øjeblikkene i livet.

Kris Jennings

Bedemand

Jeg har arbejdet hos Grejsdalens Begravelsesforretning siden 2021, og har netop afsluttet uddannelsen som bedemand og vil fremover indgå i teamet hos Grejsdalens Begravelsesforretning som uddannet bedemand.

Jeg stammer oprindeligt fra New Zealand, men som blot 21-årig møder jeg danske Rikke i London, og har nu boet over halvdel af mit liv her i Danmark.

Efter at have været omkring mange brancher, senest i folkekirken, føler jeg, at jeg er landet på rette hylde som bedemand, og med uddannelsen færdig, glæder jeg mig til at prøve kræfter med endnu flere facetter af faget.

Jeg elsker jobbet som bedemand. Jeg bruger af alle de erfaringer jeg har med mig – alt fra at vejlede folk, til at indstille smart TV – ” fordi det var altid min mand det tog sig af den slags.”

Jeg glæder mig til at komme på arbejde, at være med til at danne rammer for døden – som er meget personlig – og derfor forskellige hver gang jeg møder en familie, betyder meget for mig.

Leif Kramer

Bedemand

Når du kontakter Grejsdalens Begravelsesforretning, møder du blandt andre også mig som bedemand. Jeg startede tilbage i 2015 min bedemandsuddannelse i en konkurrerende virksomhed i Vejle, hvor jeg blev eksamineret bedemand i sommeren 2016, og hvor jeg var i ca. 4 ½ år.

Den 1. november 2019 startede jeg som bedemand hos Grejsdalens Begravelsesforretning, hvor jeg samarbejder med gode og professionelle kollegaer, og sæter en stor ære i at hjælpe familier som har mistet et kært familiemedlem, med at arrangere en god og mindeværdig afsked med deres kære. Jeg føler stor tilfredsstillelse  ved at hjælpe de pårørende igennem alle praktiske opgaver der hører en begravelse eller bisættelse til, og glæder mig hver dag til at møde ind på kontoret.

Jeg kommer oprindelig fra Aabenraa, men flyttede til Andkær for snart 40 år siden.

Jeg arbejdede dengang indenfor medicinalbranchen gennem 21 år. Og har hovedsageligt beskæftiget mig indenfor lager og logistikbranchen siden, dog afbrudt i kortere perioder af ansættelsen i et par produktionsvirksomheder samt et par år som kirkegårdsmedarbejder.

Jeg flyttede til Gadbjerg i 2001, da jeg havde mødt Jette som jeg er gift med, og vi nyder at rejse ud i verden, hvor vi bl.a. har været på Borneo, i Sydafrika og to gange på safari i henholdsvis Kenya og Tanzania. Vi elsker også at campere i Danmark, hvor vi tager mange gode vandreture rundt i den dejlige danske natur. 

Mona Kunz

Kreativ

Jeg er ansat her 10 timer om ugen og går til hånde, og holder orden i lokalerne. Jeg bor Hygum, og er gift og har to børn. Som familie spiller vi og interessere os meget for fodbold, så derfor Befinder jeg mig ofte på store og små fodboldstations.  Jeg kan godt lide at være kreativ, både i mit arbejde, hvor jeg pynter op i vinduerne og i min fritid med blomster, både i haven og papirs blomster.

Søren Anderson

Bogholder

Privat er jeg gift med Maria og vi har to piger. Når jeg er på arbejde i Grejsdalens Begravelsesforretning, ca. 10 timer om ugen, hjælper jeg til med bogholderiet og kører gerne i rustvognen ud og passer opgaver ude i marken. Udover mit arbejde her, er jeg også ansat som fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel, hvor jeg også har min dagligdag tre dage i ugen.

Maria Louise Brinch Anderson

Bogholder

Jeg er datter af Bente og Michael, så er vokset med faget her. I mit arbejde ved Grejsdalens Begravelsesforretning sidder jeg primært og passer kontoret med bogholderiet. Jeg er udover at være uddannet bedemand også tegnsprogstolk, og fungere stadig som dette nogle timer om ugen. Privat er jeg gift med Søren (som også er min kollega) og sammen har vi to piger og bor i Jelling. Jeg nyder familielivet, udelivet og at være kreativ.

Lokationer

Kontakt Grejsdalens Begravelsesforretning